V2X sprint – Fleksibelt samspil mellem elnettet og elbiler
EWII har igangsat et innovationssprint i regi af Digital Energy Hub for at undersøge, hvordan V2X kan implementeres effektivt i en dansk kontekst. Sprintet skal identificere både eksisterende initiativer og de væsentligste barrierer – teknologiske, regulatoriske og markedsmæssige.
Udviklingen inden for Vehicle-to-Grid (V2G) og Vehicle-to-Home (V2H) accelererer – men løsningerne er endnu ikke realiseret i skala. Potentialet er stort: Elbiler kan bidrage aktivt til at balancere elnettet, udnytte grøn energi bedre og skabe nye forretningsmodeller.
EWII har derfor igangsat et innovationssprint i regi af Digital Energy Hub for at undersøge, hvordan V2X kan implementeres effektivt i en dansk kontekst. Sprintet skal identificere både eksisterende initiativer og de væsentligste barrierer – teknologiske, regulatoriske og markedsmæssige.
Baggrunden er konkret: Efterspørgslen fra kunder vokser, og samtidig stiger belastningen på de lokale elnet. Når mange elbiler lader samtidig, udfordres kapaciteten – og udbygning er både dyr og tidskrævende. V2G/V2H kan være en del af løsningen, hvis det integreres rigtigt.
Sprintets fokusområder:
Sprintet udføres i samarbejde med TREFOR, der ejes af EWII-koncernen.
De ønsker at få afdækket i hvor høj grad, hvornår og hvordan de vil kunne indkøbe fleksibilitet
fra elbiler, nederst i spændingsniveauet af elnettet, hvor elbilen enten begrænser opladning
eller starter afladning – så der undgås overbelastninger. Både ift. hvad der nutidigt er af
muligheder og hvilke områder der mangler øget fokus for fremtiden.
Dermed forsøger sprintet, på TREFORs vegne, at besvare:
1. Hvilken bevisførelse kan skabes for at TREFOR anser indkøb af fleksibilitet fra V2X som et
reelt alternativ til enten at undgå eller at udskyde investeringer i 10/0,4 kV-nettet?
2. Hvilke regulatoriske og markedsmæssige barrierer er der for at et dansk økosystem, kan
være med til at opbygge den fleksibilitet som TREFOR vil kunne indkøbe fleksibilitet fra?
3. Hvordan sikres det at TREFORs model for aktivering af fleksibilitet fra V2X ikke bliver en
unik løsning for én dansk DSO, men derimod bliver en adapterbar løsning for andre danske DSO’ere.
Udgangspunktet er, at de nødvendige teknologiske virkemidler allerede eksisterer, men at det
er integrationen af teknologi, marked, regulering og elnettets behov der mangler.
Dette behandles bl.a. på to workshops (workshop 1 d. 27/10 og workshop 2 d. 12/11).
Du kan tilmelde dig første workshop d. 27. oktober HER
Du kan tilmelde dig anden workshop d. 12. november HER
Nærmere information om sprintet følger. I mellemtiden kan du blive en del af vores online community og skrive dig op til vores nyhedsbrev for at få nyheder og opdateringer om sprintet.