Resultater
Digital Energy Hub faciliterer sprintforløb, der bunder i konkrete industrielle udfordringer inden for energi- og forsyningssektoren. Her på siden finder du en samlet oversigt over digitale løsninger, energiteknologier og serviceudvikling, som er udsprunget af sprintforløbene.

Energisprint med TREFOR fører til forbedringer af fleksibiliteten i elnettet og nye samarbejder mellem SMV'er
I sprint 1 med TREFOR deltog syv SMV'er, som har arbejdet intensivt med at udvikle løsninger til at forbedre fleksibiliteten i elnettet. Sprintet har resulteret i konkrete løsningsforslag, nye samarbejder mellem SMV'er mm.

Et dansk energidataspace vil kunne bidrage til den grønne omstilling: Ekspertpanel kommer med anbefalinger til, hvordan det skal etableres
Energisektoren har brug for at dele data for bedre at kunne bidrage til den grønne omstilling. Derfor har 18 eksperter fra branchen under sprint 2 med KMD og Alexandra Instituttet givet anbefalinger til etableringen af et dansk energidataspace.

Energinet publicerer aktuelle ubalancer i elsystemet og bidrager til en mere bæredygtig energiforsyning
I sprint 3 med Energinet samlede vi 25 eksperter inden for digitalisering i energisektoren. Sammen har vi udviklet anbefalinger og handlingsplaner for, hvordan vi sikrer balance i elsystemet, og hvordan små enheder kan inkluderes.