Datadrevet benchmarking skal forbedre varmeforbruget i nybyggeri: HOFOR samler branchen om fælles standarder

Udfordring

Mange nyere etagebyggerier lever ikke op til deres forventede energiydelse, selvom de er opført efter de skærpede bygningskrav i 2015. Flere bygninger bruger i praksis op mod dobbelt så meget varme som beregnet.

Samtidig viser målinger fra flere fjernvarmeselskaber, at moderne ejendomme ofte udnytter fjernvarmen dårligt, hvilket resulterer i returtemperaturer på helt op mod 60 °C. Det giver ringere afkøling, øger omkostningerne i fjernvarmesystemet og forværrer belastningen i perioder med høj efterspørgsel.

Problemet skyldes en kombination af teoretiske antagelser, som ikke matcher virkeligheden, manglende indregulering, komplekse tekniske anlæg og forskelligartet beboeradfærd. Branchen har længe manglet én samlet, datadrevet metode til at vurdere realt varmeforbrug i nybyggeri – uden at ændre den officielle energimærkningsordning.

På den baggrund satte Digital Energy Hub sammen med HOFOR gang i et sprint, der skulle undersøge, hvordan man på tværs af fjernvarmeselskaber, forskere, rådgivere og bygningsejere kan udvikle en supplerende benchmarkmetode baseret på faktisk forbrug.

Sprintet blev opdelt i to spor:

Track 1: Challenge-forløb med virksomheder
Virksomheder, der allerede arbejdede med energioptimering via digitale værktøjer, blev inviteret til at præsentere deres løsninger fra dag ét. Sustech og Cognitech mødte op med næsten færdige proof-of-concepts, og sprintet fokuserede derfor på at teste og validere deres idéer mod reelle cases og data fra fjernvarmeselskaberne. Det gjorde det muligt at undersøge, hvorvidt deres metoder kunne anvendes til at benchmarke varmeforbrug og identificere afvigelser i etagebyggerier.

Track 2: Analyse, ekspertpanel og anbefalinger
I andet spor blev fjernvarmeselskaber, bygningsejere, rådgivere, DTU Compute, videnspartnere og teknologieksperter samlet i et bredt ekspertpanel.

Gruppen analyserede:

• hvad der driver performance gap i nybyggeri
• hvilke datakilder der findes i dag
• hvor meget data der skal til for at benchmarke korrekt
• hvordan fjernvarmedata, fordelingsmålere, CTS/BMS og BBR kan kombineres
• hvordan branchens aktører kan samarbejde om en fælles metode

Derudover tilkendegav man i ekspertpanelet, at det ville være formålstjenligt at gribe problemet an ud fra en fælles aftale om, at hvert fjernvarmeselskab stillede 20-50 etagebyggerier opført efter 2015 til rådighed som datagrundlag. En sådan tilgang ville også give en geografisk repræsentativ base for at udvikle en realistisk benchmark-model for nybyggeri.

Resultat

Sprintet mundede ud i en række anbefalinger, der tilsammen danner grundlaget for en ny national retning for datadrevet energibenchmarking i bygninger.

1. En datadrevet benchmarkmodel parallelt med energimærket
Ekspertpanelet anbefaler at udvikle en frivillig, supplerende benchmarkstandard baseret på faktisk varmeforbrug, udnyttelse af fjernvarme, tekniske anlæg og beboeradfærd.

Modellen skal:

• fungere uafhængigt af, men parallelt med, den officielle energimærkning
• være let at forstå for bygningsejere og driftsfolk
• matche EU’s kommende krav om forbedring af de dårligst performende bygninger
• give realistiske og sammenlignelige nøgletal

2. Udbygning af datainfrastrukturen
For at benchmarking kan fungere i praksis, peger panelet på behovet for:

• bedre adgang til fjernvarmedata fra målere og returtemperaturer
• datamodeller på tværs af fjernvarmemålere, fordelingsmålere og bimålere
• udvidet brug af CTS/BMS-data
• udvidelser i BBR, så tekniske anlæg og driftsforhold indgår
• et datagrundlag der kan integreres med varmeoverblik.dk

3. National videns- og metodeplatform
Et fælles nationalt miljø, hvor:

• benchmarkmetoder harmoniseres
• vejrkorrektion, beregningslogik og modeller dokumenteres
• open-source biblioteker og eksempelkode deles
• myndigheder, fjernvarmeselskaber, rådgivere og forskere samarbejder

4. Åben benchmarkportal
Udvikling af en nationalt tilgængelig portal, der tilbyder:

• filtrering på bygningsdata (årgang, areal, type, fjernvarmezoner)
• anonymiserede benchmarks fra faktiske bygninger
• inspiration fra eksisterende løsninger fra AAU Build og Teknologisk Institut
• et visuelt værktøj til at identificere, hvor performance gap er størst

5. Pilotprogram og kommende initiativer
Ekspertpanelet anbefaler at etablere:

• et pilotprogram med 100+ etagebyggerier fra de største byer
• praktiske demonstrationsprojekter, der viser værdien af datadrevet benchmarking
• et udvalg til standardisering af definitioner, metoder og dokumentation
• åben publicering af metoder, referencer og open-source komponenter

6. Start småt – skalér stort
Arbejdet bør begynde med den mest kritiske kategori: etageboliger opført efter 2015, som har de største afvigelser.
Derefter kan metoden udvides til gradvist at omfatte hele bygningsmassen.